En dejlig uge med vævning fra morgen til aften er slut. Vi er 14 vævere, som i snart mange år har holdt sommerferie i vævestuen i Auning med Winnie Poulsen som underviser. De første år var det damask, der var temaet for kurserne - så gik vi videre med dobbeltvæv et par år, og i år har vi arbejdet med farveeffekter. For så vidt kan man vel sige, at vi er startet på toppen og har arbejdet os nedad :-); men jeg synes, det er fascinerende at konstatere hvilken mønsterrigdom der er mulighed for…